Ørnen er landet

Standard
ørn i rede

ørn i rede

Nogle gange skal det bare være god mad. Klassisk mad. God klassisk grillmad. Altså ikke som i ud på terrassen og gang i grillstarteren, men  i grillbar-genren. Jeg elsker kylling og fritter, men det behøver jo ikke være en kylling kogt i olie, det kan også være en god kylling i ovnen, gode fritter, verdens nemmeste agurkesalat og en god kryddermayo. Det er virkelig verdensklasse. Jeg udnyttede børnearbejderne i husstanden og satte dem til at lave mayo. Tidligere havde jeg selv sat agurkesalaten igang. Den her opskrift på du ikke snyde dig selv for.

Glem alt om at koge eddikelage og salte agurkerne. Her kommer min bedstemors

 

Opskrift agurkesalat

1 dl sukker

1 dl lagereddike

1 tsk salt

peber

1 agurk.

Mange koger en eddikelage med vand, sukker og eddike. Samtidig dræner de agurker fri for væske. Lidt sært i min verden, tilsæt vand i det ene, mens du tvinger vand ud af den anden del.

2013-05-03 09.58.25

Don’t… Bare rør sukker, eddike, salt og peber sammen. Skær agurkerne i tynde skiver. Bland det hele sammen.

2013-05-03 10.04.29

Lad det trække et par timer. Rør i det i ny og næ. Server og nyd.

 

Den forgange uges madplan har budt på hamburgerryg i hele tre versioner; kogt med kartofler og grønt, ternet i broccolitærte og til sidst kogevandet i en gang aspargessuppe… Og nej, det er ikke en fejl. Min søde svigermor har introduceret mig for denne opskrift på aspargessuppe. Ikke mere Knorr til 80’erfestens natmad. Gør det selv. Det må da virkelig Stop Spild Af Mad i yderste konsekvens 🙂

Opskrift Aspargessuppe 2½-3 liter

50 gr smør

4-5 spsk hvedemel

1½ liter kogelage fra skinke eller hamburgerryg

3 glas hvide aspargessnitter inkl. lage

1/4 piskefløde

sort peber

citronsaft

kødboller

evt. grønne asparges

Smelt smørret ved medium varme i en gryde.

Når smørret er smeltet, så pisk hvedemel i. Start med 4 spsk. Det må godt blive en lidt fast klump, men ikke smulder.

Pisk kogelage og lage fra asparges i. Vent med selve aspargessnitterne.

Det er en opbagning, så det skal koges igennem, ellers smager det af mel. Tilsæt også fløden. Giv det godt med friskkværnet sort peber og en dryp citronsaft. Citronsaften fjerner lidt af det fede.

Smag eventuelt til med salt. Der er stor forskel på hvor salt kogelagen er blevet, så vær varsom.

Tilsæt små kødboller og aspargessnitter. Stop med at bruge piskeriset og rør blødt rundt med grydeske.

Nu starter sæson for friske grønne asparges, så er du til den slags, så tag et halvt bundt, skyl dem godt i koldt vand. Knæk roden af. Der hvor den knækker af sig selv, er der hvor det trevlede stopper. Smid rødderne ud til hønsene.

Skær aspargesene i små stykker på skrå. Kog med i maksimalt tre minutter før servering.

aspargessuppe

 

Skriv en kommentar