Tag Archives: surdej

Just love tarts

Standard

Der er noget helt specielt over tærter, både  de salte og de søde. Den der blanding af sprød bund og noget fyld der ligger sig blødt og rundt inde i munden.

Der er altid tusinde variationer af fyld. Forleden var det spinattærte med gedeost. Eller det var mest spinattærte, for jeg bliver bare altid overrasket over, hvor meget der kan være i sådan en tærte, så 1/5 del blev porre-timian fyld, også med gedeost. Og så silkeblød æggemasse omkring og rigelige mængder ost. Den ultimative osteblanding er noget revet ost, enten almindelig skæreost eller mozzarella. Noget der trækker tråde. Og så gerne en tør ost a la parmesan eller emmentaler også til at give mere smag og lidt sprødhed.

foto

Nogle gange virker tærten mere som en slags ryd-op-i-køleskabet, men det skal man heller ikke underkende. Æggemasse og ost kan gøre meget 🙂

Surdejen er nået til dag 6. Den ser ikke så meget anderledes ud, bortset fra at væsken der er øverst inden man rører rundt, bliver mørkere. Og så bliver lugten mere gennemtrængende. Kun fire dage tilbage, så er den bageklar. Jeg tror måske endda, at jeg tester den allerede på lørdag.