Tag Archives: rygeost

Ost, ost, vi må ha’ o-o-o-ooooost

Standard
ost

ost

Det kan godt være overskriften er uoriginal, men de seneste dage har Sebastians Ostesangen fra Skatteøen gjaldet gennem huset. Årsagen er ingen mindre end det fabelagtige ostetema (hvis vi selv skal sige det), som vi havde til vores fødselsdag lørdag.

Sidste år stillede vi an med det store kagebord. Der var utroligt nok ingen rapporter om blodpropper og slagtilfælde efter, men nogen af os kæmper stadig med de fem ekstra kilo, som røg på den dag. Så i år skulle der ikke så meget kage på bordet.

Som de madører vi er, så talte vi allerede i efteråret om, at vi skulle have ostetema til forårets fødselsdagskalas, og reglen var enkel:

Der skal indgå ost i ALLE retterne. Jeg har dog måtte konsultere den gode Camilla på ostesnak.dk, for at afklare om fx mascarpone teknisk set er en ost. Der kom også gode forslag via instagram. Tak for hjælpen alle 🙂

Det er så hyggeligt at planlægge menuer og forberede og ikke mindst slå et smut forbi Osted Ost (ja, det er sjovt, at den ligger i en by, der hedder noget med ost). Det er og blir den bedste ostebutik jeg nogensinde har frekventeret.

Efter mange forslag og idéer og forsøg blev

Ostemenuen:

ost, tærte, gedeost, karameliserede løg

tærter med gedeost og karameliserede løg

Stegt feta m/ bagte tomater og peberfrugter

Squashruller m/ urteflødeost

Minitærter m/ gedeost og karameliserede rødløg

Kartoffelrösti m/ rygeost (eller røgeost om man vil)creme og stenbiderrogn

Ricottatimbaler m/ spinat

kylling med gorgonzola og parmaskinke + ricottatimbaler med spinat

kylling med gorgonzola og parmaskinke + ricottatimbaler med spinat

Kyllingebryst fyldt med gorgonzola og omviklet med parmaskinke

Hvid pizza m/ pære, gedeost, valnødder og honning

+ gammelole, røget Emdrup med paprika, ingefærost, gedegouda m/ brændenælde og hvidløg samt Saint Agur-skimmel

Der var flutes og rugbrødschips, oliven, druer (fantastisk 80’er levn) samt nødder og frugter i vanillelage.

fragilité mascarpone

ostekage – sådan da

Senere var der kakao, boller og fragilitélagkage med mascarpone (som er en ost)creme og bær.

Det fyldte godt, og en gennemgang af opskrifterne vil også fylde altalt for meget i et enkelt blogindlæg, så der kommer opskrifter dryppene. Men er der noget du ikke vil vente på, så bare skriv, så kommer den fluks 🙂

rösti, stenbiderrogn, rygeostcreme

FORÅR!

Min favorit, af alle de gode retter, var gedeostetærterne med karameliserede løg + stenbiderrogn. Jeg eeeeeeelsker stenbiderrogn, og jeg har slet ikke nået at få det denne sæson endnu, så det har ikke været rigtigt forår. Men nu har jeg spist en masse og fyldt endnu mere i fryseren, så nu er den lysegrønne årstid for alvor igang 🙂

Hvad er din yndlingsret med ost? Skriv den, så kunne vi finde på at teste den og skrive om det 😀