Tag Archives: Rosiner

Alder spiller ingen rolle

Standard

Det er så sandt, og så alligevel. Alder spiller nogle gange en rolle. Jeg faldt over et citat forleden, der fik mig til at smile.

Alder spiller ingen rolle – medmindre man er en ost

                                                                                                                             Billie Burke

Når man er en ost, hvis man er en ost altså, så betyder det utroligt meget. 2013-01-09 14.02.24

For mig betyder alder ikke så meget, men det gør ost! Jeg eeeeeeeeelsker ost, og hvis ikke det havde været alt for meget kliché, så havde jeg skrålet Ostesangen fra Skatteøen i overskriften her. Nu nøjes jeg bare med at nynne den (læs: storskråle alene foran skærmen).

I det Wintherske hjem og tilhørende svigerfamilier er ost bedre end kage. De fleste ved, hvor meget jeg elsker at lave tingene selv, men med ost kommer jeg altså til kort. Så er det trods alt nemmere at bage en kage. Men der er altid mindst to slags ost i køleskabet, og skal ganen forkæles en aften, så er det altid ostemadder der kommer på bordet.

Da ældstebarnet var ganske lille var hun med på Food Contest 2005 (aka Mejerimesse). Det var i Forum og udstillet var samtlige mælkeprodukter der bliver produceret i Danmark. Det er ret mange! Forum var fyldt med stande med yoghurt, kakao, mælk, is og ost. Måske allerbedst var de oste der eksporteres. Hvor bliver man ærgerlig over, at vi i Danmark, med vores lange og gode mejeritraditioner, ikke evner at sælge de bedste produkter vi laver indenlands, men simpelthen eksporterer dem til lande som forstår at kvalitet også koster.

Vi trissede fra bod til bod og smagte og gnaskede og smaskede som lykkelige små mus. Ældstebarnet sad mest på skuldrene af hr. Winther og rakte artigt sin lille, tykke hånd frem til alle der delte noget ud og smilede lykkeligt. Hos Castello blev vi voksne budt på Sort Castello. Ostebarnet, undskyld ældstebarnet, så mægtig fornærmet ud, da der ikke landede ost i håndfladen hos hende. Mejeristen så lidt rådvild ud, men hr. Winther bad blot om et stykke til barnet, som så spiste med stor fryd. Tror der blev talt om barnet i mange timer efter i den bod. Smørbløde fetaer, eller salatoste om man EU-korrekt vil, skæreoste med krydderier, meget vellagrede gule – eller efterhånden grønne – oste fulgte efter. Og ældstebarnets lille mave blev kuglerund. Der blev lidt mat søgt ly i klapvognen, men hun takkede alligevel ja til en lillebror ostehaps, da hun blev budt. Den var så flot i sit røde plastik, men smagte gjorde den åbenbart ikke. Efter første bid, så hoppede barnet ned fra klapvognen, styrede hen til en skraldespand, spyttede ud og smed resten af ostehapsen efter. Selvom det måske ikke var så pænt at se på, da kan jeg ikke frasige mig en hvis stolthed i mit moder-/ostehjerte. Ældstebarnets ostefest er dog blevet modificeret lidt siden og skimmeloste er ikke i høj kurs, selvom hun gerne prøvesmager.

Yngstebarnet er nu også ret vild med ost. Mest lagrede skæreoste, og i en alder af fire år, var han udmærket i stand til selv at betjene en ostehøvl uden at hule osten.

Ikke-kogebog fra Lactalis/Président

Ikke-kogebog fra Lactalis/Président

Med posten modtog jeg i dag en ikke-kogebog med titlen: Fransk Fast Food  Den sælger sig selv som en bog om ost og inspiration til osteborde (med småopskrifter på tilbehør) Den har vidunderlige billeder og gode idéer. Tak til Camilla på Ostesnak.dk

Det meste ost har nu godt af blive serveret med en lille avec og afhængigt af osten, så enten sødt eller salt. På en restaurant for et par siden, blev jeg tilbudt en sød sherry som akkompagnement til ostetallerkenen. Jeg smilede overbærende til tjenerinden og mumlede noget om, at jeg ikke var 85 år endnu og havde blåt hår. Så kom jeg dog på bedre tanker, alder betyder jo ingenting 😉 Men tænkte, at hvis tjenerinden foreslår det, så er der måske noget om snakken. I glasset blev hældt en næsten sort sherry fra 1927. Den var tyk og klistret og hang på kanten af glasset som en blanding af olie og god rødvin. Og så smagte den helt forrygende. Lidt som smeltede svesker. Dagen efter fandt jeg en vinhandel, hvor jeg købte deres sidste flaske af samme sherry. Udover at være god til ost, så er det også skønt at komme til at spilde lidt på sin gammeldags æblekage.

Har man ikke lige sød sherry fra 1927, så er et andet godt tilbehør til ost mine vanillesyltede rosiner og pistaciekerner.

Opskrift Vanillesyltede rosiner og pistaciekerner

1 dl vand

1 dl sukker

1 stang vanille, kornene og stænglen

1 dl rosiner – gerne lyse eller grønne sultana

½ dl usaltede pistaciekerner

Kog vand og sukker med vanillekorn og den tomme stang. Lad det simre til det begynder at tykne en lillesmule. Tag gryden af varmen og hæld rosiner og pistaciekerner i. Køl af og server til ost.

Det kan holde sig længe i køleskab. Hvis sukkeret begynder at krystallisere kan du varme det forsigtigt igen lige inden du serverer det.