Tag Archives: gryderet

Winthers vintermad

Standard
Vintermad fra Winthermad - velbekomme

Vintermad fra Winthermad – velbekomme

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker vinteren for simreretter og mad tætpakket med smag og fylde. Og når vi har tid, så står der simremad på menuen. Ofte tager det faktisk ikke lang tid at forberede den slags, de skal bare igang og så passe sig selv.

I dag har den stået på søndagsgåtur i solskin og sne, flødebollefremstilling og så den franske klassiker Cassoulet – en ret der i sit hjemland har flere familiehemmeligheder end frikadeller i Danmark. Men vores version lyder sådan her

Opskrift Cassoulet – 4 personer

4 gulerødder
1 løg
4 fed hvidløg
1 kålhoved, helst savoy, men spidskål virker også
3 store kviste rosmarin
4 nelliker
300 gr hvide bønner
pølse, fx to kålpølser eller en god oksepølse fra Løgismose eller 10 cm mild chorizo (schhhh, jeg ved godt chorizo er spansk og det nærmest er helligbrøde, at sige det, men det smager godt i 😉 )
2-3 confiterede andelår (confit de canard) – det er her retten bliver lidt dyr. Det er rigtig godt og værd at benytte, men kan du ikke lige få fingre i det, så brug i stedet 2-3 almindelige andelår
bouillon eller vand
salt og peber
En sjat olivenolie

Start dagen før med at lægge bønnerne i blød i rigeligt koldt vand.

Mindst fire timer før I skal spise skal du gå igang, men retten tager ikke skade af at simre endnu længere.IMG_1898

Pil løget og stik nellikerne i. Så ved du hvor du har dem når retten er færdig og kan bare pille løg og nelliker op.
Pil og hak hvidløg groft. Skræl gulerødderne og skær dem i tykke skiver. Skør pølsen i tykke skiver.
Hæld en sjat olie op i din bedste simregryde. Lad løg, hvidløg, gulerødder og pølse få varmen i olien, sammen med rosmarinkvistene.

Skyl bønnerne i et par hold koldt vand og hæld dem op i gryden. Bruger du ikke-confiterede andelår, så læg dem ned i gryden nu. Dæk med bouillon eller vand og lidt salt og peber, og lad simre i mindst tre timer.

tilsæt kål og confiteret and - du vil ikke fortryde det!

tilsæt kål og confiteret and – du vil ikke fortryde det!

1 time før spisetid, så del kålhovedet i grove stykker. Læg ned oven i gryden. Tilsæt lidt mere bouillon. Bruger du confiterede andelår, så skal de øverst nu. Lad en smule fedt sidde på dem, det koger fint ind i retten.

Simre nu en time. Smag til med salt og godt med peber. Tag løget med nellikerne op.

Spis, som i alles livets forhold, brød til – godt brød!

Velbekomme