Tag Archives: surdej lyst brød

Hej din lille kulhydrat

Standard

Eksperimentet med utroligt mange færre kulhydrater i denne uge er slut. Det blev til en del spændende nye opskrifter både med kulhydraterstatninger og helt nye opskrifter. Det bedste har været, at vi har fået spist endnu flere grøntsager end vi plejer, og den slags virker så positivt i hjernen, ligesom solskin og når man giver til velgørenhed eller skovler sne for naboen bare for at være sød. Så hjernerne er glade. Men kroppene er blevet invaderet af den mest fæle forkølelse i mands minde – uden at det skal sætte i forbindelse i øvrigt.

En af eksperimenterne blev en slags pizza. I stedet for dejbund, så havde jeg lavet en kæææmpe rodfrugtrösti. Nu vil nogen nok argumentere, at der er kulhydrater i rodfrugter og det ved jeg godt, men der er markant færre i selleri, persillerod og jordskokker end i dej og kartofler. Og det var en succes, så det bliver nok gentaget en dag. Har du lyst til at teste, så gør sådan her:

Opskrift Rösti-pizza

Rösti:

1 selleri

2-3 persillerødder eller jordskokker eller pastinak (gulerødder og rødbeder bliver for søde – jeg havde en lille bolchebede i og den kunne vi godt undvære)

2 æg

½ dl groft mel

salt & peber

Fyld:

verdens nemmeste pizzasovs og fx pepperoni, små kugler hk oksekød, grøn peber, pølser, champignon, løg, frisk mozzarella og lidt revet ost. Det er i hvert fald godt med noget lidt krydret, til at give modspil til röstien.

Riv rodfrugterne, det går lynhurtigt på sin foodprocessor og så får man det jo brugt. Bland dem godt med æg, mel og salt og peber. Bred dem ud på en bradepande. Sørg for at det er jævnt og uden for mange huller.

Kæmperösti

Kæmperösti

Bag den i en forvarmet ovn ved 225* i 20-30 minutter. Til den er let gylden og ikke for branket i kanterne.

Smør tomatsovs ud og drys med en smule revet ost. Læg fyldet på og bag øverst i ovnen osten er smeltet og röstien lidt branket i kanterne.

Servér.

Så er der pizza ... eller rösti ... eller ... Der er i hvert fald dejlig mad

Så er der pizza … eller rösti … eller … Der er i hvert fald dejlig mad

 

Nå, men det der eksperiment er jo officielt slut og det blev fejret med en test af La Figlia, surdejen. I aftes lavede jeg en omgang af multidejen, verdens nemmeste koldhævede dej som duer til – næsten – alt. Lige knapt halvdelen blev til boller, som blev nydt til morgenmaden, mens den anden halvdel indgik i et nyt eksperiment.

Længe har jeg luret på brød bagt i gryde uden at tage mig sammen til det. Forleden indløb så en opfordring fra hr. Winthers søde kollega, Pernille, som syntes jeg skulle prøve en opskrift på koldhævet dej bagt i gryde. Dejopskriften var ganske lig min egen, så den holdt jeg bare fast i, men så testede jeg grydebrød. Faktisk testede jeg stegeso/Römertopf-brød, for jeg har ingen støbejernsgryde, som passer i størrelsen. Ja, det var en opfordring til at forære mig sådan en 😉 Jeg har en kasserolle og en kæmpe stegegryde, resten ønskes. Men stegesoen passede fint i størrelsen, så da den havde stået i blød og bollerne var taget ud af ovnen, så kom stegesoen ind i ovnen og varmet op til 250* varmluft, mens den koldthævede dej stod og blev lidt lunere på køkkenbordet.

Varm stegeso fik et par håndfulde grovmel i bunden, så dejen i, låg på og 30 minutter ved 250*.

Så af med låget og skrue ned på 230* i 15 minutter og så så brødet sådan ud:

Grydebrød bagt i stegeso

Grydebrød bagt i stegeso

Efter afkøling, så blev der nydt kulhydrater.

Hej lille kulhydrat. Kom du herhen til mig

Hej lille kulhydrat. Kom du herhen til mig

 

Reklamer