Monthly Archives: november 2012

Madplanen i fisk

Standard
Madplanen i fisk

Jeg er ikke kendt for at elske hverdagsplanlægning, og hvem ved om fredagen, hvad man har lyst til at spise på mandag, eller bare i morgen for den sags skyld? Spørgsmålet er retorisk, du behøver ikke svare ;o) Men jeg har nu aldrig brudt mig om at binde mig til madplaner og den slags.

Da jeg netop havde udpakket mine 12 flyttekasser og var blevet en fast del af hr. Winthers liv, spurgte han en morgen, en solskinsmorgen med fuglefløjt og hvor hår og make-up sad perfekt naturligvis, hvad jeg mon havde lyst til at spise til aftensmad… Åh, han vidste ikke, hvordan mørke skyer pludseligt skyggede for solen og hvor alt jeg kunne høre var bilerne fra Frederikssundsvej. Helt ærligt, så var jeg lige ved at græde (lidt truntet er man vel). Han lærte, at det ikke var et spørgsmål at stille om morgenen. Jeg lærte til gengæld, at det måske kunne være smart at planlægge, bare en smule, så man ikke altid skulle spise frosne bøffer eller ræse rundt i føtex fem minutter i jeg-dør-af-sult. Sidstnævnte har jeg nu aldrig været i overhængende fare for, men derfor kan det godt føles lidt sådan.

Så kom ældstebarnet til og så var der lidt mindre tid til impulsivitet. Lidt senere kom yngstebarnet til og tiden blev endnu mere knap og vi flyttede ud en parcelhusenklave uden for byen, hvor man ikke bare liiiige kunne handle 24/7. Jeg havde læst om det der madplan. Og hvordan praktiske husmødre og -fædre havde både excelark og systemer og hvor lykkelig, man kunne blive. Tror nu aldrig jeg bliver lykkelig med et excelark, men må indrømme, at måske gør madplan ikke lykkeligere, men det gør i hvert fald mange ting lettere. Nu er det sådan, at hver fredag laver vi en madplan som varer til næste fredag og så storhandler vi lørdag og småhandler mælk og frugt midt på ugen, når vi er ved at løbe tør. Det er jo helt vildt, hvor meget tid man sparer, som kan bruges til at være impulsiv; penge, som kan bruges til at være impulsiv; og skrald! Vi har reduceret vores skraldmængde med 1/3. Det er jo lidt sindsygt.

I starten tog det noget tid at lave den der madplan, men nu går det ret hurtigt, og alle kan komme med input. Ældstebarnet lægger i små an til en ugentlig maddag, ligesom der er tre regler for madplanen: 1 dag med fisk, 1 dag med suppe, mindst 1 ny opskrift hver uge – kan det kombineres er det også fint. Madplanen hjælper med at holde stressen nede de dage, hvor der er svømning og gymnastik og forældremøder og arbejde og togene bryder sammen og hvad der ellers tager tid på hverdage, for tit laver vi dobbeltportion til enten senere på ugen eller fryseren. Samtidig får vi prøvet noget af alt det vi ser i kogebøger, blade eller de der opskriftspamfletter fra supermarkederne, og vi får spist hele det der hvidkålshoved, hvor vi ellers tit fik smidt halvdelen ud. Nogle uger er der ligefrem planlagt en restedag, eller buffet, som vi prøver at sælge det som, med marketingbrillerne på.

Denne uges madplan er fx:

fredag: pasta carbonara

lørdag: 90’er klassikeren, raclette

søndag: byg selv kyllingeburger

mandag: risotto med skindstegt laks

tirsdag: farsbrød med hasselbach kartofler og broccoli

onsdag: tomatsuppe

torsdag: farsbrød med ris og grønt

Så i dag var det risotto med skindstegt laks. Det er ugens nye opskrift, og så alligevel; for skindstegt laks er en klassiker i det Wintherske hjem, mens jeg er rimeligt ny i risottouniverset. Det blev dog et festmåltid og klart den bedste risotto jeg nogensinde har lavet. Og yngstebarnet kom i tanker om, at laks var det bedste, mens han lod den mærkelige risengrød være. I opskriftspamfletten stod, at retten skulle garneres med friterede gulerodsstrimler. Det kan man nu godt undvære. De smagte bare utroligt sødt og lidt knasende, men de så fine ud.

Skindstegt laks med risotto og friterede gulerodsstrimler

Opskrift risotto – 4 pers

280 gr. risottoris – eller gode grødris

1 lille løg

3 spsk olivenolie

2 dl hvidvin

1 ltr bouillon (her er brugt blanding af fisk- og grøntsagsbouillon)

3-4 spsk revet parmesan

masser af sort peber

1 bdt hakket dild

Hak løget fint og klar det med peber i olivenolie i en bredbundet gryde eller pande. Tilsæt risene og rør rundt til de har fået en glasagtig overflade. Hæld hvidvinen ved, skru lidt ned og rør rundt til hvidvinen er helt dampet ind. Hæld nu bouillon på til det dækker. Lad det simre svagt og rør det rundt i ny og næ. Når bouillonen er kogt ind og det ligner tynd grød, så tilsæt mere bouillon. Risene skal koge i alt i ca. 30 minutter, men smag lidt undervejs. Når risene er ved at være færdige, så tilsætter du kun en smule bouillon af gangen og rører oftere. Det må gerne passe, så risene er færdige og konsistensen er som risengrød. Tilsæt da dild og parmesan og servér.

Nogen synes der skal en god portion smør i sammen med parmesan, jeg synes tit det bliver for fed, og jeg får for meget af risottoen, før jeg er mæt. Den smager også skønt med grønne asparges og ærter.

Reklamer