Tag Archives: Pistacienødder

Tusind og én nat

Standard
Dadelpalmer alle steder. I nogle af dem voksede geranium :o)

Dadelpalmer alle steder. I nogle af dem voksede geranium.

Selvom solen for længst var gået ned, så lå varmen stadig mellem søjlerne på buegangene. Kun mosaikkerne føltes lidt køligere. Cikadernes endeløse violinskratten var stilnet af. Ikke engang palmernes blade raslede. Natten var lige så stille som det firben, der pilede over loftet.

Himlen havde flere stjerner end nogensinde før. Kaffen var sort og dadlerne søde. Og der, lige ved kysten i midten af Tunesien tilbragte vi en del af sommerferien.

Tunesien er dejlig og de tunesere, som ikke vil sælge en noget (eller som har solgt en noget) er umanerligt søde og hjælpsomme mennesker. Man skal bare huske at intet er gratis. Heller ikke selvom de siger det. Lidt sært koncept, men det lærer man hurtigt 😉

En del af området hvor vi boede, var meget smukt. En del utrolig grimt. Der bliver bygget og revet ned og bygget om og ladet stå til i én stor pærevælling.

Verdens (måske) mest blå himmel. Der er IKKE pillet ved farverne.

Verdens (måske) mest blå himmel. Der er IKKE pillet ved farverne.

Der var varmt og himlen var så blå, som jeg ALDRIG har set det i hele mit liv. De har vanvittigt smukke mosaikker og tegl.

Selvom Tunesien er meget præget af Frankrig og de fleste tunesere taler fransk, så laver de skrækkelig kaffe. Den var aldrig gået i Frankrig. Den er meget sort og brændt i smagen. Som en espresso der har stået på kanden og kogt lidt ekstra. En café bianco – hvid kaffe – er til at drikke, hvis man kan drikke kaffe med mælk. Ellers drik te, men bed om det uden sukker. Og så drik appelsinjuice. Drik masser af friskpresset appelsinjuice. Tunesien er appelsinland. De producerer sindsygt gode appelsiner, søde med en fin syre. Åhr, jeg har aldrig fået så god appelsinjuice i hele mit liv. Selvom den serveres ikke-iskold, så læsker det bedre end noget andet.

Det er også et af verdens største olivenproducerende lande. Der er olivenlunde i bleg jord alle steder. Smukt med de bleggrønne, næsten sølvfarvede blade på træerne.

Længere inde mod bjergene dyrker de dadler – ikke klistrede dadler som til jul herhjemme – men bare gode dadler. Og vandmeloner. Ih, hold op vi spiste mange vandmeloner.

Melontransport

Melontransport

Ellers må jeg sige, at der nok er en grund til det tunesiske køkken ikke har en fremtrædende plads i kogebøger. De parterer kød som i Grækenland, fuldstændig tilfældigt og med rigeligt af ben. Men de laver gryderetter som er skønne. Simreretter på lam og på kylling, med harissa (chilipasta), tomater og masser af peberfrugter og kartofler. De laver dejlig couscous og silkebløde kikærter. Og så er de vilde med fisk – især tun. Man kan godt få nok af tun på sådan en ferie, men det er heldigvis ikke dåsetun.

Og så laver de vidunderlige grøntsagsretter. Det er godt krydret mad uden ret meget fedt. Skønt når det er varmt. Og så er desserterne som i alle arabiske lande: søde og klistrede og jeg ELSKER det! Honning og dadler, rosiner og mere honning, nødder, mandler og sesam, pistacienødder, figner og rosenvand. Man skal ikke spise uendeligt af det, der er jo en grund til, at kagerne og kagestykkerne er så små. Og her passer kaffen udemærket ind. Eller en mokkais, som vi også fortærede pæne mængder af.

Til bloggens fødselsdag forleden havde jeg lavet en herlig lille dessert, en issandwich med tusind og én nats figner. Det er nu fignerne er billige og gode, så afsted 🙂

Opskrift issandwich med æbleis og tusind-og-en-nats-figner – 4 personer

Jeg havde lavet æbleis med calvados, efter tyvstålet opskrift her . Sindsygt god og nem is. Vær opmærksom på, at portionen er meget lille. Jeg frøs den ned i fire små, firkantede forme og undlod alt det med chokolade og pinde og nødder. Ellers er det også helt vildt godt med hr. Winthers mynteis.

Sandwich”brødet” er en fragilitébund:

2 æggehvider

100 gr flormelis

200 gr finthakkede mandler og hasselnødder

2 tsk maizena

Pisk æggehviderne. Når de begynder at stivne, så tilsætter du flormelis lidt af gangen. Når konsistensen er sej, så pisk maizena i og vend nødder/mandler i.

Smør ud på bageplade i ca. 1 cm tykkelse og bag 25-35 minutter ved 120* varmluft. Den bliver ikke gylden for mig, men når den føles fast, så er den nok.

Skær den ud i de stykker du ønsker, mens den stadig er varm, men lad være med at flytte på bundene, før de er helt kølede ned. Og husk så, at fragilité betyder skrøbelighed.

Tusind og en nats figner

2 meget modne figner

1 klat smør

rigeligt flydende honning

1 spsk rosenvand

1 lille håndfuld usaltede pistacienødder

Skyld fignerne, tør dem og del dem i fire både.

Smelt smørret på en pande. Når det skummer (før det bliver brunt) lægger du fignerne på og skruer ned på medium varme. Start med at stege på skærefladerne. Hæld nu honning på. Sådan at der bliver karamel i bunden af panden. Hæld også rosenvandet på. Når du (meget forsigtigt) vender fignerne om på ryggen/skindsiden, så tilsæt også pistacienødderne.

Mens de steger, så samler du sandwichene med et lag fragilité, is og et nyt lag fragilité.

Server med de lune figner.

Det behøver ikke være så fancy med issandwich. Fignerne kan også gå til ost, en klat letpisket flødeskum eller god is.

tusind og en nat