Tag Archives: Mozzarella

3 x kartoffelsalat

Standard

Ingen sommer uden mindst ét gilde centreret om grillen, og i Danmark kan man ikke gøre den slags uden kartoffelsalat. Det ville også være helt tåbeligt, når nu det er sæson for verdens lækreste kartofler.

Så her kommer mine tre bud på kartoffelsalat – gode til picnic, gode til grillen og gode til hverdagsfrikadeller.

Klassisk kartoffelsalat – 4 personer2013-05-13 16.58.48

500 gr kogte kartofler

2 dl creme fraiche 9% eller 18% eller skyr eller …

ca ½ dl Ravigotte sauce (eller sød fransk sennep)

lidt sukker

salt og peber

2 spsk meget finthakket løg

evt.

hakket persille

2 finthakkede syltede agurker eller asier

Rør creme fraiche med Ravigotte sauce, 2 spsk sukker og 2 tsk salt. Smag på det. Det skal sådan have lidt syrlighed, en smule sødme og salt. Tilsæt løg og peber. Hvis du også vil have persille og hakkede agurker eller asier i, så i med det nu. Måske skal du så have en anelse mere sukker i.

Skær kartoflerne i tern, i den størrelse du kan lide og rør det sammen. Lad det gerne trække på køl et døgns tid.

Opskrift Grøn Kartoffelsalat – 4 personer

500 gr kogte kartofler

1 håndfuld dild

3-4  spsk estragon (tørret kan også bruges)

1 håndfuld persille

3 spsk kapers

1 lille skalotteløg – eller et lille almindeligt løg i tynde ringe

hvidvinseddike – gerne estragoneddike

olivenolie

salt

Hak krydderurter helt fint. Rør ca. ½ dl olivenolie med hvidvinseddike og salt. Dressingen skal være til den syrlige side. Bland det med krydderurterne, løg og kartofler i mundrette stykker. Kan fint trække fra kartoflerne er lune og trække mindst nogle timer.

Verdens bedste kartoffelsalat – intet mindre! – 4 personer

2013-07-09 17.55.04500 gr kogte kartofler

1 dl semi-dried tomatoes – fx dem her

masser af frisk basilikum

friskkværnet sort peber

1 rødløg

feta eller frisk mozzarella

olivenolie

Allerhelst mens kartoflerne er lidt lune, så skæres de rustikke, men mundrette stykker, og vendes med halvtørre tomater, frisk basilikum som bare er revet lidt i stykker, sort peber, rødløg i tynde skiver og godt med tern af mozzaralla/feta. Hvis ikke der hænger så meget olie ved tomaterne, så giv det det lille bløb olie. Vend forsigtigt rundt. Kan spise straks eller dagen efter.

Det lyder så simpelt at det er latterligt, men det smager helthelthelt vidunderligt.