Tag Archives: Brombærgrød

Sylt eller grød – eller begge dele

Standard

Jeg har i virkeligheden allerede flere blogindlæg liggende som kladder, men jeg mangler bare lige at få skrevet en opskrift eller en fortælling ind.

Så min samvittighed byder mig ikke en lang og hyggelig historie, men opskriften på æble-brombærgrød eller æble-brombærmarmelade skal du overhovedet ikke snydes for, for uanfægtet at jeg ikke er totalt frugt-bær-grød-elsker, så kan jeg ikke lade denne grød stå. Og kan du bare overhovedet ikke lide grød, så er den en marmelade som stikker det meste.

En gryde fuld af efterårsvelsmag

En gryde fuld af efterårsvelsmag

Opskrift æble-brombær grød eller marmelade

500 gr brombær

250-300 gr æbler (cirka 4 æbler)

sukker – cirka 400 gr

evt. rød melatin til marmelade eller kartoffelmel til grød

Skræl æblerne og skær dem i små tern. Op i gryde sammen med brombær. Varm godt op. Når det begynder at smatte lidt og æblerne er bløde, så tilsæt sukker. Kog op og skum af. Smag på det. Giv det evt. lidt mere sukker

Nu skal du beslutte dig for om det er grød eller marmelade og jævne det som det står beskrevet på hhv. melatin og kartoffelmel.

Marmelade på glas, grød i skål.

Det er ikke en marmelade som egner sig til at gemme i et helt år. Den er klart bedst inden jul.

Som grød kan du servere med mælk og fløde.

Vores brombærbusk fortsætter bare med at lave bær, og vi har nu rundet de cirka 5 kg brombær. Det er jo helt vildt på en enkelt busk. Hindbærrene, som er en meget sen sort, er efterhånden også kommet efter det. Til gengæld er der ikke flere blommer, så syltestressen er ved at aftage lidt 😉