Sol, sommer og en fisk i ovnen

Standard
bagt ørred

Ovnbagt ørred med sprød top

Bloggen er ikke død! Det er den altså ikke. Den har bare sovet. Længe! Vi har været sådan lidt ophængt, og den ene af os har brugt alle vores skrevne ord i en ungdomsbog, mens den anden har brugt sine i, endnu, en 12-tals opgave på sin efteruddannelse.

Men lige nu er det en slags sommer, og der er ingen deadlines på skrevne ord, så nu er her lidt ord til bloggen! Og selvom solen ikke brager ned, eller måske netop derfor, legede vi italienskinspireret middag – og den må du ikke gå glip af! Ovnbagt ørred med knasende top. For sulan den blev god – du vil elske den!

Opskrift ovnbagt laks/ørred

1 hel side fersk laks eller ørred (den her var ca 500 gram)
4 skiver daggammelt brød (alternativt 2 dl pankorasp)
2 fed hvidløg
½ citron – revet skal af
3 skiver parmaskinke
½ dl frisk estragon
salt
olivenolie

Dup fisken tør og fjern eventuelle ben.

Kør brødet i en hurtighakker til groft smulder. Tag 1/3 op i en skål.
Blend resten med hvidløg, estragon, citronskal og parmaskinke.
Bland det med resten af brødkrummerne i skålen. Giv det skud salt og et solidt bløp olivenolie. Det skal ikke være grød, men alt brødet skal have kysset med olivenolien.

Læg fisken på et stykke bagepapir på en bageplade med skindsiden nedad.
Fordel brødblandingen jævnt over fisken og klap den let fast.

Bag den cirka 15 minutter ved 200* i ovnen (ikke varmluft). Grill den et par minutter så toppen bliver knasende gylden.

Den kan fint serveres som forret med tynde skiver ristet brød og frisk tomat. Eller med ultratyndtskåret fennikel og broccoli-ærtemos.

NB! PS! OBS! Ungerne var vilde med det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s