Hyldest til hyldeblomster II

Standard
Hyldest til hyldeblomster II

Jeg fandt en masse hyldeblomster på en skråning bag mit kontor i fredags, så jeg listede afsted med saks og pose og saksede løs. Og så må jeg lige spørge: Hvad er det, der er med hyldetræer og brændenælder? Der findes jo ikke et hyldetræ (eller er det teknisk set en busk?) som ikke er omgivet af et panser af brændenælder. Jeg kom derfra med en god portion blomsterskærme og ditto forbrændinger på mine sandalbeklædte tæer. Men når nu man ved, hvad der kan komme ud af de blomster af gode sager, så kan man godt leve med lidt smerte.

Fredag var fyldt med gæster og dejlig mad, så da nåede jeg ikke at bruge blomsterne, men lørdag morgen blev der sat over til

Hyldeblomstchampagne

Sidste år lavede jeg denne skønne drik for første gang. Det er vidunderligt og smager lidt som en knapt så sød og meget flygtig hyldeblomstcider. Jeg har ingen idé om hvilken alkoholprocent den havde, for jeg har ingen måledims, men hvis man drak en flaske, så blev man let i hovedet.

Der findes flere opskrifter, men mange steder, står at man kan hælde det på flaske efter fire dages gæring… NEJ! vent! Sidste år måtte jeg have en stor plastkasse bag i bilen på sommerferie. Den var fyldt med champagne og flaskerne skulle piftes to gange dagligt for ikke at eksplodere… Det var lidt besværligt.

Nå, men ud over eksplosionsfare, så er det ret let og kræver ikke vinballoner og sirlige glaskolber.

Opskrift hyldeblomstchampagne – lidt mere end 6 liter

4 liter kogende vand

2 liter koldt vand

900 gr. sukker

4 citroner – skal og saft

2 spsk hvidvinseddike

20 blomsterskærme

måske et nip tørgær – altså bare det der almindelige noget fra brugsen.

Spand med det der mærke

Spand med det der mærke

et viskestykke/stofble eller musselin (under alle omstændigheder et stykke tyndt bomuldsstof) og en 10-liters spand. Meget ren og husk at der skal være det der mærke i bunden, at det kan bruges til fødevarer. Alle de gulvspande jeg er stødt på, har faktisk det mærke.

Hæld sukker op i spanden og tilsæt det kogte vand. Rør rundt til sukkeret er opløst. Hæld så det kolde vand i. Tilsæt resten (ikke tørgær) og rør rundt.

Mixet og klar til at stå i fred nogle dage

Mixet og klar til at stå i fred nogle dage

Stil det køligt og mørkt (her er det i hjørnet på det ene badeværelse) og dæk det over med viskestykket – eller hvad det nu var for noget bomuld du fik fisket frem.

Lad det stå urørt i 2-3 dage. Er det begyndt at gære lidt? Lugter det lidt af…hmmm… svagt af gær og kommer der små luftbobler på overfladen, så lad det stå. Ellers tilsæt et nip tørgær og rør grundigt.

Lad det nu stå i fred i syv dage, også hvis du ikke har puttet tørgær i. Det kommer til at lugte lidt mere af gær, og hvis du opholder dig i nærheden af det, så kan du høre at der stiger luft op engang imellem.

Så sigter du væsken igennem et klæde og hælder på flasker. Brug ikke atamon til flaskerne, for så slår du også de gode bakterier ihjel i champagnen, men skold flaskerne godt.

Jeg bruger blandt andet noget så fancy som 1½-liters flasker og fylder dem ikke helt op. Så trykker jeg luften ud af dem og skruer låget på. Hvis så flasken bliver helt udspilet, så skruer jeg lige låget af og pifter den, så det ikke eksploderer. Jeg bruger også flotte glasflasker med patentprop. Det ser ud som i madmagasinerne, men i starten så tjek lige, om de skal piftes hver dag, så det ikke siger *FLÅÅÅÅRP!* og du har champagne og glas over det hele. Hvis det bare siger *fftit* når du åbner låget, så bare hold igen. Hvis det lyder som at åbne en rystet flaskeøl, så skal du overveje at pifte dem to gange om dagen.

Sådan serverede jeg, med held, hyldeblomstchampagne i 2012

Sådan serverede jeg, med held, hyldeblomstchampagne i 2012

Nå, men når de har stået en uges tid på flaske, så kan du godt drikke dem. Det er pænt godt med jordbærkage for eksempel.

2013-06-23%2020.56.30Hyldebærsaften er nu færdig med at stå i skålen, så den er blevet siet og hældt på flasker. En del af dem kom hurtigt i fryseren, så holder de sig rigtig længe

Reklamer

2 responses »

  1. Pingback: Hjemmelavet rabarbersodavand

  2. Pingback: Klokken er gin – hyldeblomstgin! | Winthermad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s